Budget 2019

- Fra en skjult HC Andersen til en HC Andersen festival med genlyd landet over og et kommende HCA Eventyrhus.

- Fra en gammel industrihavn til et levende boligområde

- Fra et tomt værft til virksomhedspark med over 100 virksomheder, med alt fra vindmøller til skibsbyggeri med robotter overalt.

Alt dette og meget mere skal vi her formå, at omdanne til en god hverdag for alle vores borgere. På en måde så man ikke er i tvivl om, at Odense er den bedste by, at bo i og flytte til. 

Ingen enkelt mand eller kvinde, enkelt parti eller gruppe kan tage ansvaret for dette, men det kan fællesskabet, og modet til at investere i byen. 

Vi er ikke færdige, vi skal langt længere, og vores kommune har store udfordringer. 

Derfor har vi i dag 4 pejlemærker for et budget. 

1. Det Grønne Odense
2. Vækst i kommunen
3. Hverdagslivets rammer
4. Den Digitale Verden & dannelse 

Odense er på vej til at blive en dansk storby, en storby med højhuse, massere af arbejdspladser, en letbane og en summen af liv. I den forandring skal vi passe på Odenses DNA og ikke miste det, der gør Odense unik.

Èn meget vigtig ting for vores by er det grønne, det er vores første pejlemærke. 

Det grønne som vores friske luft, parker, træer, bymiljø og vores rene undergrund. Det skal vi værne om og passe på. Det er ikke mange storbyer i verden, der har så meget natur, og det er en natur, vi hurtigt kan miste hvis vi ikke passer på. 

Det grønne perspektiv gælder både når vi kigger på Fynsværkets forbrug af fossile brændsler, der inden for en overskuelig årrække skal udfases, når vi kigger på vores kolonihaver, hvor der er behov for vi sætter penge af for at beskytte vores grundvand, hvorefter kolonihaveejerne selvfølgelig skal betale for at få renset op efter dem selv og det gælder, når vi alle er enige om, at vi ikke vil bruge pesticider til at renholde hverken fortove eller boldbaner, at vi så også sætter handling bag og her til budgettet får de nødvendige penge afsat til at vi ikke ødelægger vores fortove yderligere eller forringer vores boldbaner.

2. Pejlemærke - Vækst i kommunen 

Der er ingen tvivl om, der er gang i hjulene i samfundet og mange får et arbejde. Det skyldes både fremsynede investorer, der tror på Odense og regeringens mange reformer og politik, der giver pote. 

Men er Odense Kommune klar til at spille med i den vækst? 

Når vi kigger på nogle af snitfladerne, er vi ikke skarpe nok. Når vi kigger på sagsbehandlingstiderne for byggetilladelser arbejdes der på højtryk, men en stor stigning i antallet af ansøgninger gør, at vi slet ikke er i mål med at servicere vores virksomheder i tide, vi er gået fra en sagsbehandlingstid på 30 dage  til 90 dage i gennemsnit. 

Og når tilladelsen til byggeriet er givet og der bygges, skal vi have midlerne i kommunen til at skabe det omkringliggende miljø. Den forvandling Odense er i, betyder meget af kommunens infrastruktur også skal ændres, der skal vi være klar med midler når lyskryds skal ændres, skiltning skal vendes og nye lygtepæle skal op. I dag er der ikke penge til at byen kan følge investorerne - vi vil en smuk by, en æstetisk by, en smidig by - det kræver penge til at følge med transformationen. Heller ikke her er fine skåltaler nok. 

Mange virksomheder mangler arbejdskraft og kan stort set ikke finde medarbejdere med den rigtige erfaring og uddannelse. Derfor foreslår vi, at der i forlængelse af bosætningsstrategien iværksættes en storstilet bosætningskampagne. Uanset hvor meget vi efteruddanner på vores ledige, vil der stadig være virksomheder, der mangler bestemte typer af højtuddannede medarbejdere, dem skal vi tiltrække. 

Det glæder os, at vi fik lavet aftalen om at dækningsafgiften aftrappes yderligere, såfremt der kommer flere odenseanske arbejdspladser. Med en lempelse på 0,8 promille har vi gjort det nemmere at drive virksomhed i Odense fremfor så mange andre byer. 

Vi vil ikke acceptere, man ikke vil det danske samfund, og hvis man modsætter sig samarbejdet vil det betyde sanktion og mindre ydelse. 

For os er det ikke et mål, der skal bo flere i Vollsmose. 

Hvis vi skal nå i mål med nedrivningen, skal der sættes penge af i dette budget, så vi kan være agile og hurtige, når processen starter med regeringen, boligselskaberne, beboerne og de private investorer. 

Men nedrivning gør det ikke alene, vi skal bruge hele paletten for at nå i mål med Vollsmose og her er Venstre klar til at være med. 

Den største udfordring vi ikke kun har i Vollsmose, men i hele byen er ledighed. Alt for mange står uden for arbejdsmarkedet, og alt for mange unge kender ikke arbejdsmarkedet 

Derfor mener vi, der skal sættes ekstremt ind nu på næste generation – Det gør vi med fire konkrete initiativer – Vi kalder det en UngJob-pakke 

Alt for mange unge vokser op i vores by uden at have en relation til arbejdsmarkedet, det skal ændres. 

Hvis mor og far ikke er på arbejdsmarkedet, er det svært at få en naturlig relation til det at arbejde. Derfor vil et godt sted at starte være ved, at alle kommer i erhvervspraktik i én hel uge hos en virksomhed. Vi er sikre på, at virksomhederne gerne vil, det kræver blot politisk opbakning. 

3. Pejlemærke - Hverdagslivets rammer

 Kommunen er til for at gøre rammerne for hverdagslivet bedre og nemmere for odenseanerne, det er vores tredje pejlemærke. 

Det gør vi i den grad også på rigtig mange punkter. Men desværre har vi også nogle steder det halter og hvor vi skal prioritere flere penge. 

Når en del af skoleeleverne startede et nyt skoleår her efter sommerferien, blev det i klasseværelser med ventilation, der ikke lever op til lovkravene, for høje temperaturer og falde færdigt barakbyggeri. 

På hver femte af de skoler, Arbejdstilsynet kontrollerede sidste år i landet, var den gal med indeklimaet. Det er under al kritik. 

Når man besøger toiletter selv voksne ikke vil benytte, vandhaner uden varmt vand og brusere der nærmest ikke kommer vand ud af både i skoler og idrætsfaciliteter, må vi indse, at der i for mange år er blevet brugt penge på store prestige byggerier i centrum, og for få det på det som vores børn, unge og ældre bruger hver dag. 

Det gælder både, når vi ser på folkeskoler, dagsinstitutionerne, vores idrætsfaciliteter, plejehjem og infrastruktur - ikke mindst fortove. Vi har et stort efterslæb på hverdagens rammer, som vi, som kommune stiller til rådighed for vores borgere. Her skal rettes op. 

Her skal det igen gøres rart og hyggeligt at være alle steder. 

På de papirer der bliver omdelt nu, kan I se et lille udsnit af de steder, vi som parti ikke længere kan stå inde for at sende vores børn, unge og ældre ud i hver dag. 

I stedet for at bygge en ny skole i centrum til et ikke eksisterende behov, ønsker vi hellere at renovere, de skoler vi allerede har. 

Det vi kan være helt sikre på er, at det kun bliver dyrere for os at vente med at renovere. 

Men også at eleverne i folkeskolerne lærer mindre, når indeklimaet er dårligt. Færre går til sport, når badene er ulækre og ikke fungerer. Og at vores ældres livskvalitet falder, hvis ikke vi indretter plejehjemmene efter nutidens behov fx både hvad angår mulighed for madtilberedning og hensyn til det øgede antal borgere med demens.

Jeg besøgte selv barak byggeriet på Paarup og Seden skole i søndags. Udover alle skaderne som I kan se på billederne som er slemme nok i sig selv, kan jeg desværre ikke indfange den lugt, fugtighed og ubehag man har ved at være i barakkerne. Selv efter jeg kun var der i lidt over 10 minutter blev ens hoved tydeligt påvirket af det. 

Hvis det var en arbejdsplads, blev den lukket med det samme. 

Men vores børn går i det til dagligt. 

For Venstre er det vigtigt vi starter der hvor det er værst, og ligger en plan for hvordan vi på sigt får fjernet alle barakkerne, både på vores folkeskoler og i dagtilbud.

 På samme måde bliver det også kun dyrere at vente med at renovere Højme Svømmehal, hvorfor projektet skal startes i år. Ligesom hvis vi fremadrettet vil se ishockey på Fyn, har et presserende lovmæssigt behov for at få udskiftet banderne - og her mener vi ikke Black Army. 

På samme vis har vi nogen skoleveje, der stadig er usikre for de mindste at befærdes på. Der er allerede udarbejdet en prioriteret liste, hvor vores tilgang er, at der skal begyndes fra toppen i det her budget. Men det kræver penge at få taget hul på listen af projekter. Vores fortove er også mange steder i dårlig stand - det forringer livskvaliteten ikke mindst for seniorer og gangbesværede. 

Det skal være trygt at færdes ude, så man kommer ud og bliver en del af fællesskabet - derfor skal vi have bedre fortove, så man ikke fravælger fællesskabet, fordi man er bange for at falde på ujævne og ødelagte fortove. 

Udover at lave direkte genopretning ønsker vi at forhøje 2:1 ordningen med 2 mio. kr årligt, der betyder at lokale foreninger kan istandsætte deres faciliteter med deres egene penge og et tilskud fra kommunen.  

Vores lokalområder er en af de helt store nerver i Odense, og meget af vores identitet i byen kommer af vores små lokalområder. Her er den frivillige arbejdskraft det største aktiv og det skal vi som kommune støtte op om. Både med 2:1 ordningen, bydelspuljen og støtte til frivillige foreninger, der ønsker at lave socialt arbejde. 

Her foreslår vi at lave en pulje på. 1 mio årligt, der går til de frivillige foreninger der er folkeoplysende, men gerne vil lave frivilligt socialt arbejde. 

Væddeløbsbanen, der blev reddet af fremsynede politikere både lokalt og nationalt er blomstret helt op. Imidlertid er staldene stadig fra banens start. Hvis banen skal nå sin fulde kapacitet og vision er det nødvendigt kommunen bidrager til en opgradering her.

I det hele taget trænger vores idrætsfaciliteter til en kærlig hånd - derfor foreslår vi, at der afsættes penge til at påbegynde en renovering, så man igen får lyst til at bruge omklædningsfaciliteter, at man har lyst til at tage en kop kaffe og være del af fællesskabet efter træning.  

Udvidelsen og nye visioner for Brandts, som vi bakker fuldt op omkring har udfordret det arbejdende værksted i Mediemuseet - vi vil gerne appellerer til at byrådet hjælper med til at finde et eksternt lejemål, så værkstedet kan bestå. 

Imens vi har bygget Borgernes Hus har odenseanerne været betjent af vores lokale biblioteker med udvidede åbningstider - her kan vi se, at især børnefamilierne har haft glæde af de længere åbningstider, så man har kunne nå forbi efter fyraften. Vi har behov for at understøtte og fremme læselysten - derfor foreslår vi penge afsat til at genindføre den udvidede åbningstid hovedsagelig som selvbetjening.

Hverdagslivets rammer for de studerende er også presset. Studenterhuset som byrådet selv skabte i 2013 har været et fantastisk anker for de studerende i byen. Men det er udfordret af manglende læsepladser, måske ligefrem tilbagegang i antallet af pladser. 

Byrådet må på ligefod med andre store byer med universitet langt væk fra byen, skabe mulighederne for, at hverdagen for de studerende stadig kan ske i centrum. 

I den anden ende af aldersskalaen har vi vores borgere der efter et godt og langt liv og er kommet på plejehjem. Madlavning har været debatteret siden byrådet investerede i storkøkkenet Byens Køkken.  

På foranledning af Venstre har vi nu gennemført et forsøg med mad lavet fra bunden på udvalgte plejehjem - resultaterne taler for sig selv. Vi vil have den nuværende forsøgsordning permanentgjort og udvidet, sådan at vi over en årrække får alle de plejehjem der ønsker mad på plejehjemmene får det.  

Heldigvis lever vi længere og længere - og de fleste er også mere friske. Men der er et øget pres på bistand i hverdagen. At demografimodellen helt er afskaffet giver blot en løbende skjult besparelse på ældreområdet - derfor ønsker Venstre, at vi får udarbejdet og indført en ny demografiregulering, der er mere nuanceret end den gamle på den ene side og ingen model på den anden. 

Venstre er glad for byrådet i enighed er i gang med at udarbejde en pårørende politik. Men for det ikke alene bliver tomme ord vil vi have de af regeringen allerede øremærkede penge til pårørende indsats tilført Ældre- og Handicap forvaltningen.

4. Pejlemærke - Den digitale verden & dannelse

Det sidste pejlemærke for os er et fokus på den digitale verden. 

Verden forandrer sig meget hurtigt i disse år omkring teknologien og der skal vores folkeskole være klar til at klæde børnene rigtigt på. 

Vi skal lære næste generation, hvad der ligger på bagsiden af medaljen ved ny teknologi, men også hvad de kan bruge den til på kloge måder. 

Jeg husker selv en undervisningstime i samfundsfag, hvor alle elever blev bedt om at skrive en opgave om atomkraft i Jylland. Vi skyndte os alle sammen ind på nettet og hurtigt kom en side der hed ”Jysk Atomkraft” op. Alle elever i klassen skrev opgaven om et atomkraftværk i Jylland, vi alle afleverede opgaven og tænkte, så var det overstået. Lige indtil vores lære spurgte, om vi havde atomkraft i Danmark? Hurtigt gik det op for mange, at det var løgn og latin eller fake news, vi havde skrevet en opgave om. 

Vi skal lære den næste generation at bruge den digitale verden på den rigtige måde. 

Derfor foreslår vi, at konvertere en time på skoleskemaet én gang om ugen, der netop kommer til at hedde den digitale verden. Her skal der både læres og diskuteres. 

Det digitale er for længe blevet pakket ind i andre fag med det resultat, at lærerne ikke når at komme hele vejen rundt. Derfor skal der fokuseres mere direkte. 

Så man kan få diskuteret, hvad det er Facebook tjener penge på. Om en Snapchat bare er væk, når den er sendt og hvilke nyheder, man kan stole på. 

Vi er ikke i tvivl om, at unge er bedre til at bruge de digitale medier end nogen anden generation. Men det skal bruges på den rigtige måde. 

Det kreative miljø i Odense, der er med til at danne os som mennesker, er også i kraftig vækst godt hjulpet afsted med mange festivaller. Imidlertid har vi ved de sidste par års budgetforhandlinger drøftet et større medlemskab hos FilmFyn. 

Siden da har vi oplevet interesse for at flytte filminstituttet til Odense. Hvis denne indflytning af arbejdspladser skal lykkes, mener vi det er nødvendigt med et større engagement i FilmFyn. 

Derudover skal der igen  investeres i Smart City. Hver gang vi laver en intelligent løsning i byen, sikrer vi, at man kan komme hurtigere på arbejde, har mindre besvær eller kommunen sparerpenge. Der kommer hele tiden nye løsninger og Odense skal være med på dem. 

Hvis vi mener, vi skal være en robotby kræver det også investeringer i både intelligente løsninger i ældreplejen, infrastrukturen og folkeskolen. Og hvis de laves på den rigtige måde, gavner de alle.

Den åbne skole er en vigtig del af vores skolebørns dannelse. Odense-modellen, hvor fritid- og kulturlivet har en pulje til at lave gode tiltag, der danner og uddanner, har vist sig at være en enorm succes. Vi foreslår, at den ekstra million, der blev afsat i 2018 og som der har været enormt træk på, videreføres i de kommende år.

Over de senere år har vi noteret os en professionalisering generelt i kommunalpolitik både hos borgmesterforvaltningen, i mindre grad i forvaltningen og hos medierne. Partierne har dog ikke i samme grad været med i den udvikling, derfor foreslår vi at der udarbejdes mulige måder partierne kan ansætte studentermedhjælpere på, som vi kan se det også er sket i København og Århus.

Det har vi kunne finde fælles fodslag om med Enhedslisten, og vi håber resten af byrådet vil bakke op.

Borgerne, foreningerne, medarbejdere og virksomheder fortjener alle, at vi kan blive enige om et budget til gavn for hele Odense. Vi opfordrer derfor til, at alle partier bliver inviteret til budgetforhandlingerne og der gøres et reelt arbejde for, alle kan blive enige. 

Det kræver både en borgmester, der sætter sig for enden af bordet med et oprigtigt ønske om at samle byrådet og partier, der har viljen til at nå hinanden. Den vilje har Venstre.  

For Venstre er det nemlig vigtigt, vi får en hyggelig og grønnere by, med vækst i antallet af arbejdspldaser, der giver råd til vi kan skabe hverdagslivets rammer for os der bor, lever og udvikler os her med et pust af den digitale verden hver dag. 

Det er vores fire pejlemærker for et nyt budget - vi ser frem til forhandlingerne.

Vores 4 pejlemærker til dette budget er:

1. Det Grønne Odense

2. Vækst i kommunen
3. Hverdagslivets rammer
4. Den Digitale Verden & dannelse

Vi ser frem til forhandlingerne!