Budget 2018

Sjældent har fronterne i odenseansk politik været trukket så klart op, som den sidste 1½ års tid.

På den positive side kan det forhåbentligt øge valgdeltagelsen til november. Det er jo klare alternativer, der her står over for hinanden, i rød og blå blok.

På den negative side tror jeg ikke, det er sundt for en by og en kommune, at der er masssiv, politisk kamp og konfrontation.

Men sådan er det jo, det er, når der er et sammentømret flertal på én over halvdelen, der sidder på magten, og som ikke bekymrer sig en døjt om, hvad mindretallet mener. Og vi får i sandhed i stort og småt at mærke, at det er rød blok, der bestemmer.

Jeg kunne sige meget om rød bloks måde at forvalte magten på. Om en borgmester, der ikke samler byrådet, men regerer på Enhedslistens nåde. Men lad det nu ligge.

Som bekendt drejer den politiske strid i byrådet sig ikke så meget om hvilken velfærd, vi gerne vil have, men mere om hvordan den skal betales.

Rød bloks fantasi rækker ikke til andet, end at gå i borgernes lommer

Odense sakker bagud - undtagen på skatteprocenten. 

I Venstre mener vi, vi skal prioritere, og finde penge til mere kernevelfærd inden for kommunens 12,4 mia. store budget.

Vi vil have færre prestigeprojekter, ikke mere letbane, end det vi byger nu, et stop for alle særtilskuddene til Vollsmose – og mere fokus på kernevelfærden for børn, unge, og ældre – og på at passe på det, vi har.

Og så synes vi faktisk ikke det er rimeligt at bede odenseanerne betale endnu mere i skat.

Vi odenseanere tjener 13% mindre[1] end danskerne i gennemsnit, 11% mindre end århusianerne, og hele 21% mindre end københavnerne.

Og det er ikke sådan, at vi haler ind på de andre store byer eller landsgennemsnittet[2].

Den sørgelige sandhed er, at hvis vores borgere havde samme indtægtsniveau som borgerne i Aalborg, så ville vi netto have 33 mio. kr. mere at levere velfærd for.  Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville se ud, hvis vi lå på niveau med København eller ”bare” Aarhus!

Peter Rahbæk Juel og rød blok taler ofte om, hvor godt det går i Odense. Man får indtrykket af, at vi haler ind på København og Århus.

Sandheden er, at vi ligger bag Aalborg, når det gælder udskrivningsgrundlag. Og desværre sakker vi agterud.

Men når det gælder skat, ja så ligger vi i toppen. Med en skatteprocent på 25,3% – som flertallet jo har tænkt sig at gennemføre – vil vi ligge over både Århus og København[3].

Borgerne i Odense skal altså efter rød bloks opfattelse straffes dobbelt: Med lave indtægter og høje skatter.

Det er vi i Venstre ikke enige i. Og vi tror ikke, det vil gavne den vækst, vi alle ønsker i vores by.

Vi har et fuldt finansieret alternativ – uden brug af hverken trylleri eller magi. Kun hårdt systematisk arbejde.

Vi fremlægger derfor – ligesom sidste år – et fuldt finansieret budgetforslag, hvor kernevelfærden opprioriteres med et tre-cifret beløb over 4 år – uden nye skatteforhøjelser.

Tværtimod lægger vi op til at begynde en – moderat – tilbagerulning af sidste års skatteforhøjelse. I vores budgetforslag indgår derfor en skattelettelse på 0,1%-point i 2018. Ligesom vi fastholder aftrapningen af dækningsafgiften. Fordi væksten skal komme gennem flere investeringer og flere arbejdspladser i det private erhvervsliv.

Det er naturligvis vores ønske og ambition, at vækst i indtægterne og smartere løsninger i de kommende år kan muliggøre en fortsat ”tilbagerulning” af sidste års skatteforhøjelse.

Men i Venstre har vi det sådan, at vi vil have pengene, før vi bruger dem.

Så selvom det er enormt fristende at lade sig inspirere af rød blok, der jo ved budgetforliget for indeværende år vedtog en uspecificeret besparelse på 50 mio. kr. om året, så har vi ikke indregnet ”fugle på taget” i vores budgetforslag.

Vi synes, det er en uskik at lave den slags besparelser, der kækt markedsføres som besparelser på overflødig administration, men som i virkeligheden er blevet udmøntet som besparelser, der bl.a. har ramt skoler og daginstitutioner.

I vores budgetforslag foreslår vi at oprette et § 17, stk. 4-udvalg, der sammen med brugere og medarbejdere skal finde nye måder at løfter opgaverne på.  Og vi ønsker at øge konkurrenceudsættelsen på områder som IT og vagtydelser, at lave et offentligt-privat samarbejde om byens køkken, og at intensivere samarbejdet med de andre fynske kommuner på flere områder

Men vi indregner ikke gevinster i form af ”fugle på taget” i vores budgetforslag!

Den eneste undtagelse gælder konkurrenceudsættelse af skolerengøringen, hvor vi holder os til vores medarbejderes professionelle vurderinger.

Her er vores bud på en anderledes prioritering – for prioritering, god styring og politisk mod er alternativet til bare at bede borgerne om flere og flere penge

Så vi holder os til at komme med konkrete forslag til finansiering af den kernevelfærd, vi alle i byrådet er enige om, vi ønsker os.

Det synes vi er mest respektfuldt over for alle vores medarbejdere.

For vi tror faktisk på, at alle medarbejdere i Odense Kommune, går på arbejde hver dag med ønsket om at gøre det bedst muligt for vores borgere.

Vi deler ikke vores medarbejdere i et A- og et B-hold. Det lader vi rød blok om.

Men at alle medarbejdere gør deres bedste, er jo ikke ensbetydende med, at der ikke kan prioriteres, også inden for det administrative område.

Overforbruget til ”Transformation & Strategi skal på linje med de andre forvaltningers forbrug

Vi har bemærket os, at budgettet til ”Transformation og Strategi” i borgmesterforvaltningen er omtrent dobbelt så stort, som de tilsvarende funktioner i de fire andre forvaltninger. Vi ser for os, at opgaven kan løses med ressourcer, der er mere på linje med, hvad de andre forvaltninger har til rådighed.

Men hvad er det, vi vil med velfærden?

Folkeskolen skal prioriteres

Det er ingen hemmelighed, at vi gerne vil opprioritere Folkeskolen.

Alle børn skal blive den bedste udgave af sig selv. Vi foreslår derfor, at der afsættes yderligere 20 mio. årligt til det helt centrale i folkeskolen, nemlig fagtimer.

Og selv om der ikke i Børn- og Ungeudvalget er flertal for det, er det stadig vores opfattelse, at vi har brug for en mere retfærdig, en mere solidarisk, fordeling af skolebudgetterne, så den skole, der har mindst pr. elev, ikke skal nøjes med noget nær halvdelen af, hvad der gives til den skole, der har det største budget pr. elev.

Hvad angår undervisningsmaterialer, så foreslår vi, at der afsættes et par millioner til digital læring, så alle skoler f.eks. kan få nogle klassesæt Kubo – et system til intuitiv indlæring af programmering. Ikke mindst i Robotbyen Odense synes vi det er naturligt at sætte fokus på teknik, IT og robotter, så vores børn bliver godt klædt på til i fremtiden at besætte de jobs, der skabes inden for bl.a. robot-, IT-, og drone-områderne.

Ikke alle børn er orienteret mod teknik og naturvidenskab. For en del børn er det musikken, der trækker. Vi foreslår, at Musikskolen styrkes rent økonomisk med en million ekstra om året.

Den åbne skole foreslår vi ligeledes tilført yderligere én million.

Og så foreslår vi, at der afsættes 50 mio.kr. ekstra til at renovere og modernisere vores folkeskoler.

Klubberne skal prioriteres gennem etablering af nye partnerskaber

Klubberne har vi talt en del om i løbet af i år. Baggrunden er et budgetforlig, som alle partier i byrådet var med i. For Venstres vedkommende udsprang vores ønske om at se på klubberne af skolereformen og de længere skoledage. ”Bare” at fortsætte med at gøre det samme forekom perspektivløst. Vi ville have nye løsninger – nye samarbejder med lokalsamfundene.

Resultatet blev som bekendt, at rød blok brød med et forlig, og énsidigt udmøntede en model, hvor der investeres rigtigt mange penge i at lave et klubtilbud, der ikke er et reelt tilbud til alle byens børn.

Og ja, det var forligsbrud fra rød bloks side. Når man er med i et forlig, har man vetoret om udmøntningen. I dette tilfælde gennemtvang rød blok en model, hvor der alene i det, I kalder fase 1, investeres 48 mio. kr. for at spare 8 mio. kr. om året. Det er vi selvsagt ikke tilfreds med – hverken når det gælder indholdet eller forligsbruddet. Og hvis I vil forsætte dén linje, forventer vi at se den fulde finansiering i jeres budget.

Hvad vil vi så i stedet? Ja, vi ønsker der findes lokale løsninger med lokale kræfter og det lokale foreningsliv. Står det til os, skal vi kigge til f.eks. den løsning, der er fundet på Spurvelundskolen – og så skal budgettet til ungdomsklubber fordeles i hele kommunen. Og de afsætte anlægsmidler skal også bruges til de lokale løsninger.

Vi vil forbedre standarden for vores mindste børn

Hvad angår de mindste børn, så sætter vi penge af til, at både daginstitutioner og dagplejen får et løft – altså flere hænder. Og så er det ikke nogen hemmelighed, at vi gerne ser fordelingen mellem dagpleje- og vuggestuepladser normaliseret. Ikke mindst i lyset af, at vi – heldigvis – ser ind i en fremtid med flere børn, er det oplagt at gøre en ekstra indsats for at rekruttere flere dagplejere, og dermed sikre ligeværdigheden mellem to gode tilbud, dagpleje og vuggestue.

Vi har lyttet til dagplejernes repræsentanter, der peger på, at der er behov for flere legestuer og gæstehuse. Det ønske vil vi gerne se på, sammen med, og i sammenhæng med, at forbedre standarden i vores daginstitutioner.

Vi foreslår derfor, at de 72 mio. kr., der er afsat til ”byomdannelse” i Vollsmose i stedet kommer børn i flere dele af byen til gavn. Vi tror i øvrigt ikke på, at ny eller mere asfalt i Vollsmose løser problemerne i dér.

Vi vil hellere bruge pengene på daginstitutioner, legestuer og gæstedagplejehuse. På de områder er der i dén grad brug for penge til vedligeholdelse og modernisering.

De sårbare og udsatte børn skal støttes

Når det kommer til de udsatte børn, så foreslår vi, at de besparelser, som flertallet har gennemført på CIBU – Center for Indsats for Børn og Unge – rulles tilbage. Besparelserne var pænt pakket ind som en besparelse på administrativt arbejde - i første omgang troede vi faktisk også på, der var tale om en administrativ besparelse.

Rød blok har skåret tiden til transport, dokumentation og tværfagligt samarbejde ned fra 30 til 19 minutter pr. besøg i en sårbar familie. Det virker reelt som en rammebesparelse på det forebyggende arbejde. Derfor foreslår vi besparelsen rullet tilbage.

Og så vil vi også på området for udsatte børn hellere forebygge end behandle. Vi har været i dialog med, og ladet os inspirere af Dansk Socialrådgiverforening i forhold til den såkaldte ”Herning-model”. Vi samarbejder fra Venstres side meget gerne med de faglige organisationer, når vi kan se fælles mål.

Børn- og Ungeudvalget arbejder derfor, efter Venstres ønske, med tanken om et forsøg, hvor vi gennem forstærket forebyggende indsats kan reducere antallet af anbringelser. Måske kan vi spare penge. Måske ikke. Men hvis flere udsatte børn og deres forældre kan hjælpes til et bedre liv uden en anbringelse, så er det også et godt resultat – besparelse eller ej.

Derfor vil vi meget gerne lave forsøg med investeringsmodeller på området for udsatte børn.

Også på området for udsatte børn vil vi gerne styrke det frivillige arbejde, og foreslår derfor, at der årligt afsættes yderligere en million kr. til frivillige foreninger som Børns Voksenvenner, Home Start, Headspace m.fl.

Og så foreslår vi, at der afsættes yderligere midler til den særlige indsats for at nedbringe overvægt blandt børn, som foreningen OPAD og Børn- og Ungeforvaltningen i dag samarbejder om.

Den frisklavede mad skal tilbage på plejecentrene

På ældreområdet er vi bl.a. optaget af at få den frisklavede mad tilbage på plejecentrene. Lad os indse, at det milliondyre, overdimensionerede køkken, Odense Byråd i sin tid traf beslutning om, var en fejltagelse. Og lad os arbejde med at udnytte kapaciteten bedre – f.eks. ved at lave et offentligt-privat samarbejde om ”Byens Køkken”. Og lad os så bruge penge og kræfter ude lokalt. Vi sætter i vores forslag penge af til, at vi kan komme i gang med den opgave.

Også på ældreområdet tror vi grundlæggende, at frivillige kan noget andet og mere, end det vi kan som kommune. Derfor afsætter vi i vores budgetforslag yderligere 1 mio. om året til de frivillige foreninger.

Vi skal kigge fremtiden i øjnene og skabe nye løsninger på ældreområdet

Og så har vi den grundlæggende opfattelse, at pengene bør følge behovene. Så på én eller anden måde bør det sikres, at budgettet på ældreområdet følger det voksende behov.

For vi bliver jo – heldigvis – ældre og ældre. Med et voksende antal ældre, følger større behov. Ikke i et 1:1-forhold til flere ældre, for der i stort omfang tale om ”sund aldring”. Men et øget behov – det er der. Også her har vi fundet konkrete millioner til opgaven.

Med sund aldring følger en længere, ”3. alder”, hvor en del borgere sådan set er selvhjulpne, men måske synes huset er blevet for stort, eller trænger til nye bekendtskaber. Det skaber et øget behov for nye boformer som f.eks. seniorbofællesskaber.

Tal fra Realdania viser, at der på landsplan er omkring 100.000 seniorer, der er interesseret i seniorbofællesskaber – men der er kun ca. 7.000 pladser i de eksisterende.

Vi vil derfor gerne se på, hvordan vi som kommune kan understøtte, der etableres flere seniorbofællesskaber.

Og så har vi fokus på, at der bliver flere og flere demente – og dermed også flere, der lever med en dement ægtefælle. Både de demente og deres pårørende ønsker vi at give en hånd. F.eks. i form af flere aflastningspladser.

Vi vil afsætte midler til borgere, der lever med et handicap

Når de gælder borgere med handicap – et af de områder, som er udeladt i rød bloks skatteaftale – foreslår vi, at der afsættes et par millioner. til at forbedre hverdagen for borgere med handicap. Vi vil ikke kloge os på, hvor behovet er størst, men lægge op til en dialog med brugerne, deres pårørende, interesseorganisationer og medarbejdere på området.

Én ting har vi dog lyttet os til, der efterspørges: Nemlig muligheden for fortsat at kunne komme ud og opleve andet og mere end ens egen institution. Vi foreslår derfor, at kommunen giver en hånd med, og afsætter en ramme med midler til anskaffelse af busser til vores handicapinstitutioner.

Vi vil styrke det frivillige foreningsarbejde og forstæderne

Jeg har et par gange været inde på det frivillige foreningsarbejde, og den store værdi, det har. Et af de steder, hvor vi kan hjælpe de mange ildsjæle i hele kommunen er 2:1-ordningen. Vi synes ikke der skal skæres ned på den - tværtimod. Vi foreslår derfor, der afsættes 3 mio. kr. mere til 2:1-puljen.

Pengene i 2:1-puljen gør stor gavn, og sætter gang i rigtig mange gode initiativer – ikke mindst i lokalsamfundene og bykvartererne rundt omkring i kommunen.

Og at det er ”rundt omkring i kommunen”, og ikke kun i en radius på nogle få hundrede meter omkring Rådhuset på den nedlagte Thomas B. Thriges Gade eller i Vollsmose, kommunen bakker op om lokalsamfundene og borgernes egne initiativer, er vigtigt for os.

Derfor er det også vores ønske, at forstadspuljen ikke bliver brugt i centrum – men igen bliver til en egentlig forstadspulje.

Mere halkapacitet – tæt på centrum

Vi vil gerne sikre gode forhold for sporten i hele kommunen. Men vi må erkende, at nye haller er dyre. Særligt hvis der ud over udgiften til selve byggeriet skal indregnes udgifter til at rive daginstitutioner ned og reetablere dem andetsteds.

Men vi har en unik mulighed for at skaffe mere halkapacitet relativt tæt på centrum, i og med at vi for 9 mio. kr. kan købe Odense Seminariums hal. I Venstre synes vi, vi skal gøre brug af muligheden.

Vi er også her nødt til at passe på det vi har, og derfor foreslår vi, at der også afsættes midler til at vedligeholde og renovere  vores fritidsfaciliteter.

Flere cykelstier, sikre skoleveje og omdannelse af busterminalen

Flere cykelstier og sikre skoleveje er et emne, vi ved har bred tilslutning her i byrådet. Vi foreslår, at der afsættes en ekstra pulje på 30 mio. kr. til flere cykelstier og sikre skoleveje – bl.a. i Sanderum for at forbedre trafiksikkerheden i forbindelse med GASA’s flytning.

Hvis vi fremadrettet skal have en fungerende kollektiv trafik, kommer vi ikke uden om at tage hul på omdannelsen af busterminalen. Det er bestemt ikke gratis. Men vi synes det er nødvendigt. Det håber vi også flertallet gør.

Vi vil genhuse H.C. Andersen paraden

Hvad der for nogle måske er en lille ting, er for os en påtrængende ting: H. C. Andersen paraden skal flytte for at give plads til H. C. Andersens Eventyrunivers.  Den beslutning er truffet, men finansieringen på 1,5 mio. mangler. De penge synes vi, vi skal finde, så de får en god start i Eventyrhaven.

Vi skal passe på det vi har gennem bedre vedligeholdelse

Og så er vi ret optaget af at passe på det vi har. Så ud over et stort beløb til rammerne for vores mindste i daginstitutionerne foreslår vi, at der af de disponible anlægsmidler afsætter det nødvendige, årlige millionbeløb til genopretning af fortove.

Rent bortset fra, at det er tiltrængt, så har bedre vedligeholdelse den fordel, at der ikke følger mere afledt drift, end vi allerede har – eller rettere har for lidt til – i de eksisterende budgetter. Og gode fortove er også velfærd. At fru Petersen, der er svagt gående, alligevel tør bevæge sig ud og have et socialt liv. At hun ikke bare sidder derhjemme, af frygt for at falde på ujævne, uvedligeholdte fortove.

Vi vil forsætte kampen for flere ungdomsboliger

En af de grupper, som vi gerne vil have flere af i Odense, er elever og studerende.  Unge bidrager til at skabe liv og udvikling i byen. Efter endt uddannelse vil vi gerne have flest muligt til at blive – ikke mindst for at sikre kvalificeret arbejdskraft til vores virksomheder.

Vi skal derfor fortsat arbejde for at gøre Odense til ”Danmarks uddannelsesby nr. 1” – både for de, der vælger en praktisk, håndværksmæssig uddannelse, og de, der vælger en mere boglig.

Men uanset valget af uddannelsesretning har unge brug for boliger. Derfor er det fortsat Venstres synspunkt, at så længe der mangler studieboliger, skal hele kvoten til støttet byggeri anvendes til ungdomsboliger.

Derefter skal vi, jf. mine bemærkninger om seniorbofællesskaber, til at skabe bedre rammer for seniortilværelsen i Odense.

Vi skal nedbringe vores udgifter til offentlig betalt forsørgelse

Hvad vi derimod ikke har brug for mere af, er de såkaldte ”flygtningeboliger”.

Det støttede byggeri udgør i dag 28% af boligerne i Odense. Vi opfylder som en lovlydig kommune vores forpligtelse til at modtage det antal flygtninge eller migranter, som den enhver tid siddende regering pålægger os. Men vi synes ikke, det er vores opgave at sikre boliger til andre kommuners flygtninge.

Som bekendt har Odense Danmarks 2.-højeste ledighed, og ligger på ”niveau” med kommuner som Ishøj og Albertslund, kommuner, der har rigtigt mange ikke-vestlige indvandrere.

Hvor hver 8. af de forsikrede ledige er indvandrere fra ikke-vestlige lande, så er andelen væsentligt højere i de grupper, der er på offentlig forsørgelse, og som er længere væk fra arbejdsmarkedet. I nogle grupper er der tale om næsten halvdelen, der er af ikke-vestlig oprindelse[4].

Og når vi budgetterer med at bruge 3,25 milliarder på overførselsudgifter, så betyder antallet af offentligt forsørgede personer altså virkelig meget.

Og oprindelse betyder forbavsende meget for beskæftigelsesgraden.

Og lidt firkantet sagt: Hvis vi skal have råd til velfærd for børn, unge og ældre, skal vi nedbringe forsørgelsesudgifterne.

Vi skal have vækst, og vi skal have flest muligt ud på arbejdsmarkedet og i arbejde – danskere såvel som indvandrere.

Så det gælder om at bruge både gulerod og stok, for at få flest muligt ud på arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse. Vi har tidligere advokeret for at sanktionere langt mere konsekvent over for dem, der siger nej til et job.

En anden mulighed er at forvalte 225-timers reglen så konsekvent som muligt.

Hvis vi i Odense Kommune brugte reglen, som man gør i Kerteminde Kommune, ville vi have 93,6 mio. kr. mere til velfærd hvert eneste år. 

Det svarer til mere end en skatteforhøjelse på 0,3%. Det kan kun gå for langsomt med at nedbringe overførselsindkomsterne.

Og vi skal undgå at trække flere offentligt forsørgede til fra andre kommuner. Vi løfter i forvejen mere end vores rimelige del af forsørgelsesbyrden. Så vi skal ikke bygge flere ”flygtningeboliger”.

Vi vil skabe nye løsninger til fremtiden – vi er ikke bange for at tage fat på andre værktøjer end skattestigninger

Men uanset hvor mange penge, vi som kommune kan bruge på velfærdsservice og overførselsindkomster, så har vi en forpligtelse til at få mest muligt ud af pengene.

Det er derfor, vi foreslår der bliver nedsat et – ulønnet – § 17, stk. 4-udvalg med den opgave sammen med borgere, brugere, og medarbejdere at se på mulighederne for at få mere ud af det samme.

Derudover vil vi arbejde for løsninger som:

·        Samarbejde med de øvrige fynske kommuner om fælles telefonbetjening i nattetimerne og weekenden,

·        Fælles hjælpemiddeldepot med andre af de fynske kommuner og evt. Region Syddanmark, eller, alternativt,

·        Udlicitering af hjælpemiddeldepotet,

·        Udlicitering af vagt-opgaven, og

·        Et offentligt-privat samarbejde omkring bedre udnyttelse af kapaciteten i ”Byens Køkken”

Ikke traditionelle, kedelige besparelser – men ægte bedre løsninger.

Bedre løsninger har vi også brug for, når det gælder om at nedbringe sygefraværet. På en række områder er det alt for stort. Mere ledelsesfokus og bedre opfølgning over for sygemeldte har i andre organisationer givet mindre sygefravær. Mindre sygefravær giver bedre, mere, og mere stabil service over for borgerne.

Vi mener derfor, at der gøres en fokuseret indsats for at nedbringe sygefraværet i Odense kommune.

Vi kan skabe bedre velfærd og sætte skatten ned

For vi ønsker en bedre kernevelfærd for borgerne i Odense. Det tror jeg sådan set hele byrådet gør. Forskellen ligger i, hvordan vi vil finansiere den.

Venstre har, i lighed med sidste år, udarbejdet et fuldt finansieret forslag, hvor vi styrker kernevelfærden mindst lige så meget som rød blok gør ved at hæve skatten.

Vi har også fundet plads til en beskeden skattelettelse på 0,1%-point.

I modsætning til sidste år, så er vi i morgen inviteret til budgetforhandlinger. Vi vil naturligvis møde op med den hensigt at pege både på de udfordringer, vi ønsker løst, og hvordan det kan gøres, uden at gå i borgernes lommer.

Vi har så til gode at se, om der bliver tale om en reel forhandling, eller beslutningerne allerede er truffet, og det, der venter, er en skueproces. I så fald vil vi på anden vis sørge for, borgerne bliver præsenteret for, hvordan vi i detaljer vil vise en anden vej.

Budgetforlig eller ej, så skal vi til valg den 21. november.

Ved sidste valg i 2013 fik de røde partier, S, SF, Enhedslisten og radikale til sammen 53.897 stemmer. Venstre, DF, konservative, Liberal Alliance og Kristendemokraterne fik 50.727 stemmer. Så det er ”kun” 1.586 stemmer, der skal flyttes fra rød til blå blok, for at flertallet skifter. Ud af flere end 110.000 afgivne stemmer er det en realistisk opgave.

Vi vil fra Venstres side anstrenge os for at vise en anden vej, en anden politik, end den, det snævre røde flertal nu har praktiseret, i særdelehed siden byen skiftede borgmester.

Får vi flertallet, og besætter borgmesterposten, vil jeg allerede nu afsløre, at vi fra Venstres side også vil anstrenge os for at lave en anden, en bedre, politisk kultur.

En politisk kultur, hvor beslutninger bliver truffet i udvalg og byråd efter grundig sagsbehandling og dialog.

En politisk kultur, hvor vi vil forsøge at lytte til den anden side i byrådssalen.

En politisk kultur, hvor vi søger det brede samarbejde.

Borgerne kan vælge mellem stigende skatter eller bedre brug af de penge vi har. Velfærden er ikke på valg. Kun vejen derhen.

Med disse ord skal jeg til at afslutte mit indlæg.

Jeg skal, på Venstres vegne, anbefale budgetforslagets oversendelse til 2. behandling, og at ændringsforslagsfristen som indstillet fastsættes til den 27/9 kl. 12.00.

Og til allersidst vi jeg gerne takke de medarbejdere, der har anstrengt sig for at gøre budgetforslaget mere overskueligt, end det plejer, og som har besvaret de rigtigt mange spørgsmål, som ikke mindst jeg har stillet i løbet af budgetprocessen. Politisk strid og kiv giver nu engang ekstra arbejde for jer.

Men tak for indsatsen!

---

[1] Den gennemsnitlige lønindkomst var i 2015 i Odense på 169.410 kr.

[2] Væksten i lønindkomst fra 2014 til 2015 var med 1,2% den laveste blandt 6-byerne og mindre end landsgennemsnittet på 1,9%

[3] Kommuneskatten er i Århus på 24,4% ig i København på 23,8%

[4] Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har i uge 5 (2017) opgjort baggrunden for forskellige grupper af ledige og offentligt forsørgede personer.

Blandt de 5.375 forsikrede ledige var 13% af ikke-vestlig herkomst.

Blandt de 6.3988 førtidspensionister var 26% af ikke-vestlig herkomst.

Blandt de 2.234 job- eller uddannelsesparate på forskellige former for offentlig forsørgelse var 41% af ikke-vestlig herkomst.

Blandt de 3..134 aktivitets- og uddannelsesparate på offentlig forsørgelse var 49% af ikke-vestlig herkomst.